Asiatiske ingredienser med et skandinavisk udtryk

Asian Foods er et Horsens-baseret importfirma af asiatiske varer med rødder i Taiwan. Virksomheden havde brug for den helt rigtige produktmæssige profil på markedet.

Virksomheden manglede også inspiration til, hvordan de kunne få en stærkere kundebase. Derfor tog de kontakt til Artlinco.

Kunde
Asian Food

 

Ydelser
Branding, Emballage

 

asian-food.dk

Opgave

Asian Foods kom først til Artlinco med ønsket om at få udviklet deres brandidentitet. Opgaven lød på at udvikle en identitet, så brandet kunne få succes på det danske marked, samtidigt med at det holdt ved sine asiatiske rødder. I processen viste der sig dog at være endnu en udfordring.

Det viste sig nemlig, at det asiatiske køkken ikke er en så integreret del af danskernes madvaner, når de skal lave mad derhjemme. Derfor blev en del af opgaven, at få danskerne til at eksperimentere med det asiatiske køkken.

Golden Lotus produkterne kunne allerede kort efter brandopdateringen ses hos de store danske dagligvarebutikker, og er i flere kæder blevet en del af det faste sortiment.

Løsning

Vi lagde ud med at fokusere på den visuelle identitet for Asian Foods, og udviklede et symbiotisk udtryk med den nye nordiske og den asiatiske kultur, der gør overgangen mellem de to kulturer mere flydende. Dét blev bl.a. implementeret i produkternes emballage.

Produktserien fik navnet Golden Lotus og spænder over flere forskellige fødevarekategorier såsom nudler, sojasovs og krydderier. Til at inspirere brugerne af Golden Lotus serien, og få dem til at prøve kræfter med wok-gryderne, blev der fremlagt forslag til opskriftsamlinger og foldere.