PYTT Living – et dansk interiørbrand med eftertanke

Det nyopstartede interiørbrand PYTT Living kom i de spæde faser af virksomhedens levetid til Artlinco for at få udviklet en brandidentitet helt fra bunden.

Blandt andet gennem definering af virksomhedens målgrupper, baseret på viden og evidens.

Kunde
PYTT Living

 

Ydelser
Indsigt og Analyse, Branding, Kommunikation

 

pytt-living.com

Opgave

Hvordan sælger man puder, sengetøj og andre tekstilprodukter til hjemmet? Hvem køber det, hvad drømmer de om, og hvordan kommunikerer vi med dem?

Det var nogle af de spørgsmål skaberne af PYTT Living stod med, da de som nyopstartet virksomhed ønskede at trænge igennem på interiørmarkedet.

Indsigt

Artlinco udformede derfor en brandguide, der definerede rammerne, som kunne sende PYTT i den rigtige retning. Et brands identitet bør afspejle målgruppens værdier, behov og drømme. Derfor må man sætte sig godt ind i, hvem målgruppen er, for at kunne danne et solidt fundament, der giver brandet de bedste forudsætninger for succes. For at afdække og definere det nye interiørbrands målgruppe blev der taget udgangspunkt i en kombination af demografisk og psykografisk viden om forskellige målgrupper.

Til det formål anvendte vi vores egen metodemodel AIM (Artlinco Insights Model) som segmenteringsværktøj. På det grundlag fik PYTT både defineret, hvem målgrupperne er, hvordan der skal kommunikeres med dem, samt hvilke ønsker og behov de har, gennem en målrettet kommunikationsstrategi. Hos os har vi målgruppen med overalt. Derfor var der gennem hele projektet fokus på, hvordan vi kunne imødekomme målgruppens behov, og slå igennem på et ellers hårdt marked med mange etablerede og kendte brands.

Et brands’ identitet bør afspejle målgruppens værdier, behov og drømme. Derfor må man sætte sig godt ind i, hvem målgruppen er, for at kunne danne et solidt fundament, der giver brandet de bedste forudsætninger for succes.

Løsning

Med dét for øje, udviklede Artlinco en komplet brandidentet, der, foruden kommunikationsstrategi, består af et friskt og enkelt visuelt udtryk i alt fra logo, skrifttyper og farvepalette, til emballage og brevlinje. Der er i processen blevet lagt stor vægt på at danne en rød tråd gennem hele PYTTs identitet, som er æstetisk, genkendelig og afspejler målgruppen.

Resultatet blev PYTT Living – et dansk interiørbrand med eftertanke – som i dag sælges i både Danmark, Norge og Australien, og hvis produktportefølje vokser sig stadigt større.

Skal vi
hjælpe dig?

Søren Xerxes Frahm
Founder & CEO
sxf@artlinco.com
Tlf. +45 40 61 80 36