Udviklingen af raaco ToolCase bunder i et stærkt samarbejde mellem to virksomheder, der ikke er bange for at træffe de svære beslutninger. Innovativt produktdesign kan ofte skabe store udfordringer, og der er det vigtigt, at alle parter er villige til at gå den ekstra mil.
Sådan var det også under udviklingen af raacos produkter, men her var både raaco og Artlinco villige til at gå den rigtige vej, selvom det ikke nødvendigvis var den nemmeste. Set i bakspejlet var det de helt rigtige løsninger.
Efter to succesfulde produktlanceringer for Lolland-Falster virksomheden raaco, blev Artlinco bedt om at udvikle en servicekuffert til den kvalitetsbevidste specialhåndværker, montør og servicetekniker.
Servicekufferten skulle kunne transportere og beskytte dyrt værktøj. Selvfølgelig med udgangspunkt i deres daglige behov.
I udviklingsfasen var der fokus på at skabe så mange alternativer som muligt for forbrugerne, og derfor er hver detalje nøje tænkt igennem. Det er altså ikke nok, at den bare ser smart ud – den skal tage udgangspunkt i forbrugerens dagligdag og behov.
Forbrugernes vaner og ritualer var derfor det helt centrale i designet. Og specialhåndværkere er slet ikke ligeglade med funktionalitet, mode, kvalitet og design, og det gjaldt om at samle alle disse behov i én optimal løsning.
Løsningen blev raaco ToolCase. En serie på tre produkter – Basic, Premium og Superior. Fleksible kufferter, der giver håndværkere frihed til at opbevare værktøj, præcis som de ønsker. En kombination af nye principper i design og konstruktion, kvalitetsmaterialer, gennemført funktionalitet og strømlinet design giver ToolCase en klar fordel over de konkurrerende produkter på markedet.
Hver en detalje er gennemtænkt, og intet er overladt til tilfældighederne. Kufferten har da også opnået stor international hæder i form af den prestigefyldte iF Product Design Award, og en Red Dot Design Award for et funktionelt og innovativt design.