Artlinco om det nye emballagedirektiv

Hvad betyder det nye emballagedirektiv for dig som producent, virksomhedsindehaver og forbruger?

Forbud mod specifikke engangsplastprodukter, et udvidet producentansvar og bevidstgørelse omkring den miljømæssige påvirkning af emballageprodukter åbner op for innovation og optimering af virksomhedsstrategier.

Definitioner

Biobaseret plast

Plast baseret på fornybar resourser som biomasse, stivelser og planteolier. Kan genanvendes. Nogle typer kan bio-nedbrydes til CO2 og vand eller metangas vha. industriel kompostering.

Bionedbrydeligt plast

Plast baseret på fornybar resourser som biomasse, stivelser og planteolier. De nedbrydes til vand, biomasse, metangas og CO2 ved tilstedeværelse af bakterier, varme og evt. lys. Bio-nedbrydeligt plast kan ikke genanvendes.

Engangsplast

Et produkt bestående af plastbestanddele, designet til engangsbrug.

Genanvendelse

Når et produkt behandles og reproduceres til et nyt formål eller samme formål som før. Produktet indgår i en mekanisk, termisk eller kemisk process for at opnå dette. F.eks. PET-flasker der spinnes til polyester filamentgarn eller laves til granulater.

Genbrug

Når et produkt benyttes i samme form og til samme formål. F.eks. brugte ølflasker som skylles og bruges igen, genbrugstøj og genopfyldelige kopper.

Oxo-nedbrydeligt plast

Syntetisk fremstillet plast tilsat additiver som fremskynder nedbrydningen af materialet, når det udsættes for UV-lys og/eller varme og ilt. Plasten udskiller mikroplast ved nedbrydelse og kan ikke genanvendes.

EPS

Ekspanderet polystyren; opskummet plastmateriale baseret på fossile ressourcer med termoplastiske egenskaber som derved kan genanvendes.

PET

Polyethylenterephthalat; plastmateriale baseret på fossile ressourcer med termoplastiske egenskaber som derved kan genanvendes.

“Hos Artlinco har vi sat os ind i det, så du ikke behøver.”

EU har tilbage i 2019 fastlagt et direktiv, som vedrører brugen af engangsplast med det formål at mindske miljøpåvirkningen af engangsplastprodukter, som oftest havner i naturen og specielt i havmiljøet. Direktivet har taget stilling til specifikke engangsplastprodukter og emballager samt pålagt producenterne af disse produkter et finansielt ansvar. Guidelines, der skal sikre en cirkulær økonomi, er den individuelle medlemsstats ansvar og vil løbende offentliggøres.

Forbud og re-design

Fra d. 3. juli 2021 forbydes det at markedsføre og sælge forskellige engangsplastprodukter. Dette betyder blandt andet, at fremtidens yoghurtske eller vatpind skal bestå af et materiale, der ikke er plast for at mindske brugen af ikke-fornybare ressourcer.

 

Kopper, drikkevarebeholdere og madbeholdere med og uden låg er blandt de produkter, der fra næste år ikke længere må fremstilles i ekspanderet polystyren (EPS). Dette skyldes, at f.eks. fastfoodbeholdere i ekspanderet polystyren er blandt en af de mest udbredte emballagetyper fundet i havmiljøet og på strande ifølge EU. Servering af pomfritter, take-away supper og to-go is i ekspanderet polystyren vil derfor ikke kunne ses fra sommeren 2021.

Udvidet producentansvar

Det udvidede producentansvar inden for emballage tager udgangspunkt i den sidste del af emballagens livscyklus -nemlig affaldshåndteringen. Dette betyder, at producenten skal tage finansielt ansvar for håndteringen af plastemballagen, transporten til og fra genanvendelsesanlægget samt genanvendelsen. For tobaksprodukter træder det udvidede producentansvar i kraft fra januar 2023 og vil fremadrettet brede sig til flere emballageprodukter som vådservietter, engangsplastikkopper, drikkeflasker, madvarebeholdere m.v.  frem til 2030.

 

Der sættes specifikke design- og genanvendelseskrav til plastflasker fra 2024 og frem. Læskende forfriskninger solgt i plastflasker skal fra 2024 re-designes, så låget er fikseret til flasken under brug. I 2025 skal PET-flasker bestå af 25% genanvendt plast, og i 2030 er målet 30%. Indsamling og genanvendelseskrav er også fastsat for alle plastflasker med målene 77% i 2025 og 90% i 2029. Dette bliver en udfordring, da man hidtil kun har anset indsamling af flasker som en del af ligningen fremfor den faktiske genanvendelse.

Markering

Som en del af det udvidede producentansvar er markering og bevidstgørelse omkring specifikke engangsemballager og plastprodukter fastsat fra 3. juli og fremadrettet. Markeringen skal oplyse forbrugeren om bestanddelene i emballagen, miljømæssig påvirkning forsaget af emballagen samt korrekt bortskaffelse af den brugte emballage.

Vores hjerne er doven, i den forstand at den elsker det, der gentages; den elsker vaner, og den elsker rutiner. Både når det kommer til det vi gør, og de tanker og følelser vi har. Derfor skal design tage hensyn til denne viden om hjernen og adfærd, hvis man skal have et salgbart produkt eller service. Vaner findes overalt hvor der er mennesker; vaner hos den enkelte og vaner som gruppe og fællesskab. Derfor skal du som virksomhed vide, hvordan dit produkt eller service påvirker eller bliver en del af disse vaner, hvis du vil have bedst mulig effekt på markedet og skabe mere salg.

Kun 5-10 procent af vores valg er rationelle

Noget forskning peger på, at vi kun tager rationelle og reflekterede beslutninger 5-10% af tiden. Vores hjerner sparer energi, når den styres af autopiloten og sørger for, at vi ikke hele tiden skal tage stilling. Den sørger for et slags filter, så vi ikke skal stoppe op for at overveje, reflektere, prioritere og træffe valg. Vi træffer rigtig mange beslutninger på autopilot, også selvom vi tror vi er rationelle, så er vi det ikke altid. Den viden er ekstrem vigtig at have med, når et produkt eller services er på tegnebrættet. Vores følelser, overbevisninger og mentale modeller for verden, har stor betydning for, hvordan vi f.eks. tager imod et nyt produkt eller overbevises om, at det er et godt køb.

Vi gør ikke det, vi ved, vi bør

Vi mennesker gør ikke altid det, der nøgternt synes logisk – vi gør ofte det, vi er vant til. Der hvor dit produkt eller service har en plads på markedet, skal du også have viden om, hvor fastgroede vaner der knytter sig til denne plads. Med andre ord, jo mere du udfordrer gængse metoder, kultur og vaner, desto bedre design kræver det. Dine unique selling points skal sidde lige i skabet og tale til både tanker, følelser og adfærd og besvare hvorfor det for kunden kan betale sig at ændre nuværende vaner.

 

Det tager hjernen et splitsekund at sige ja eller et nej til et produkt. I dette splitsekund, er det mere vores emotionelle hjerne som styrer – og derfor er begrebet ’emotional selling points’ så vigtige. De underbygger produktets eller servicens ’unique sellingpoints’. Dit produkt kan være nok så unikt, men hvis det ikke skaber opmærksomked, interesse og salg kan det være lige meget…

 

Et af de områder, der tydeligt illustrerer, hvor fastgroede vi kan være i vores vaner og tanker er sundheds- og fødevareområdet. Som f.eks. producent af sunde fødevarer eller emballage hertil, vil det umiddelbart virke logisk at tale til kundens rationelle tanker og overvejelser omkring sunde madvaner. Men det kan være svært, fordi vi ofte ikke gør det, som vi ved, der ville være godt for os. I stedet træffer vi valg ud fra vores tidligere grundlagte vaner. At træffe et nyt valg kræver bevidsthed og et tydeligt mål – det skal du som virksomhed tænke ind i designet og strategien. Når man kigger på f.eks. befolkningens sundhed, så er det tydeligt, at det logiske argumenter sjældent vinder over vores vaner. Vi er generelt ikke blevet sundere og slankere, selvom der ikke mangler officielle råd og oplysninger omkring kost og livsstil.

Dit produkt skal ramme uden om automatpiloten

Hvis du vil have folk til at vælge dit produkt eller din service, skal  du skabe triggers, attention, bevidsthed og udfordre nuværende vaner og overbevisninger hos brugeren/kunden. ’Plejer’ har enormt meget magt, så du skal først fange opmærksomheden, for at få slået automatpiloten fra. Hvis det f.eks. drejer sig om, at du vil have kunden til at vælge dit produkt, når han står i butikken, kan det f.eks. være en fordel, at der allerede er skabt bevidsthed forinden. Det er ekstremt mange valg i en butik, hvilket kan få hjernen til at slå over på autopilot, da der ellers skal tage stilling til alt for mange ting. Derfor er der en chance for, at kunden går efter det han kender og ikke dit produkt.

 

I den ’nyeste’ del af menneskets hjerne, sidder den del, der styrer vores kognitive kontrol. Når vi er trætte, stressede eller på anden måde udmattede, fungerer denne del mindre effektivt, og vi har tendens til at falde tilbage i gamle vaner og slå autopiloten til. Derfor skal du også vide mere om, hvilken kontekst du designer til. Er det til situationer eller tidspunkter, hvor folk ofte er pressede på tid og overblik, eller situationer hvor der sandsynligvis er mere overskud? For her er det nemmere at tale til logikken og den del af hjernen, der er med til at lave langsigtede mål.

“Bæredygtige valg er ikke tilvalg, men en del af hele virksomhedens DNA”

Så hvad betyder det for dig?

Som virksomhedsindehaver, importør og producent vil du skulle indstille dig på at indtænke infrastruktur og bortskaffelse af emballagen på dine produkter i din virksomhedsstrategi. Gentænkning af plastemballagen i forhold til materialer, vægt og fødevaresikkerhed er også en del af de overvejelser, producenten skal gøre sig. Som forbruger vil du se flere ændringer og alternative løsninger på emballagen, end dem du hidtil er stødt på. Du vil opleve, at produkterne indeholder vigtig information om emballagens genanvendelsesmuligheder og miljøpåvirkning.

 

Hvis du er i tvivl, om hvordan det nye direktiv vil påvirke din virksomhed, så ring til os. Så kan vi se, hvad vi kan gøre for at hjælpe.

Design til konteksten

Når din kunde tager beslutninger, foregår det altid i en kontekst. Den fysiske kontekst – altså omgivelserne – og så i en psykisk kontekst. Som udgangspunkt er vores hjerne bange for nyt. Den er bange for forandringer, fordi sådan har vi overlevet i mange år, plus forandringer kræver mere energi og overvejelser. Derfor er det på ingen måde ligegyldigt, hvilken kontekst kunden står i, når de møder dit produkt eller service. Hvis du f.eks. arbejder med design der skal sørge for sikkerhed/ panik- og nødsituationer, så er det en anden del af hjernen, du designer til, fordi det i disse situationer ikke længere er planlægning, overblik og følelsesregulering, der er prioriteret.

 

Inden dit næste projekt starter, så husk at godt design også rummer viden og indsigt om:

 

– Segmentet og typisk adfærd
– Påvirkninger ude fra (f.eks. andres adfærd)
– Påvirkninger inde fra (kundens psykiske tilstand)
– Sammenhæng imellem vaner og beslutninger
– Bias og forforståelser
– Fysisk lokation og påvirkning herfra
– Gruppeadfærd og normer
– Tidspunkt på dagen
– Persontype og præferencer
– Og mere….

 

Dette arbejde med at opnå indsigt i kundernes adfærd og psykologiske faktorer og veksle det til konkrete eksekverbare løsninger, er hele essensen i design thinking. Det kan være fristende at gå direkte til designprocessen, men det vil også betyde at du baserer dit arbejde på gisninger – uanset hvor godt du tror, du kender din kundegruppe. Det er heller ikke nok kun at spørge kunder og brugere. Her spiller vaner os ofte et pus, fordi vi siger eller forklarer én ting, men gør måske noget helt tredje, når vi står i situationen. Sammen med viden om menneskers psykologi og adfærd, skal kunde- og brugerindsigt være et fundamentet i ethvert design- og innovationsforløb, hvis produktet skal være en funktionel og salgsmæssig succes.

Skal vi kigge på dit næste projekt?


+45 70 20 80 36
Copy link
Powered by Social Snap