Følelser kan måles: nyt design af patientstue gav 68% øget engagement

Menneskets sanser er aktive hele tiden og har indflydelse på vores følelser. Disse sanser og følelser kommer tydeligt i spil på f.eks. sygehuse, hvor vi mødes af hvide vægge, spartansk indrettede rum samt synligt medicinsk udstyr. Dette gælder også den traditionelle patientstue.

Så hvordan re-designer man en patientstue, så nybagte forældre føler sig tryggere og får indflydelse på rummets design? Og hvordan måler man noget så uhåndgribeligt som følelser? Det sidste spørgsmål hjalp vi med at give svar på.

Kunde
Hospitalsenheden Vest, Herning

 

Ydelser
Indsigt og Analyse, Kommunikation, Branding

 

vest.rm.dk

hjemlighed, atmosfære og foranderlighed bog åbenet

Opgave

Hospitalsenheden Vest satte nye standarder for patientstuer, da de i 2015 slog dørene op til en interaktiv og mere hjemlig barselstue.

 

Den re-designede barselsstue rummede mulighed for at styre lys, lyd og billeder i rummet via en ipad. Ligeledes var rummet indrettet med møbler, der havde associationer til et privat hjem, og medicinsk udstyr var mere skjult.

Udfordringen var at få tal på de oplevelser og følelser, der kunne bekræfte de teser, man allerede havde. Samarbejdet mellem hospitalet, en patientgruppe og Artlinco førte til disse konkrete tal og svar.

 

En gruppe vordende forældre blev udstyret med et elektronisk armbånd, der kunne måle følelsesmæssige reaktioner gennem huden. Denne måling af elektrodermisk aktivitet blev kombineret med interviews.

På den nye patientstue sås et øget følelsesmæssigt engagement på 68%, hvorimod der skete et fald på 19% ved besøg på en traditionel patientstue.
hospital bed

Løsning

Kombinationen af interviews og elektrodemisk måling gav klare og målbare resultater. Det betød, at den effekt som man ønskede, at stuen skulle have på patienterne, var en realitet. Det blev bekræftet, at de blev mere afslappede og forbandt stuen med hygge og ro.

 

Den nye viden har styrket arbejdet med at designe omgivelserne mere aktivt, fordi det har stor indflydelse på følelser, sanser og herigennem trygheden hos patienter.

Denne viden kan overføres til mange andre områder på hospitaler samt andre bygninger, hvor arkitektur og design kan bruges aktivt til at styrke kerneopgaverne.

 

Ud over målingerne designede og redigerede Artlinco pjecen om projektet, hvori problemstillinger og løsninger blev formidlet.

Bog hjemlighed, atmosfære og foranderlighed

Skal vi
hjælpe dig?

Søren Xerxes Frahm
Founder & CEO
sxf@artlinco.com
Tlf. +45 40 61 80 36