Integrated Gas Technologies (IGT) har i samarbejde med Artlinco videreudviklet deres produkt til detektion af gaslækage. Deres mål var at udvikle en innovativ, højpræcisions løsning til hurtig og effektiv detektion af selv de mindste lækager.
Det er sjældent muligt at opfange små lækager i gasslanger eller gasregulatorer, da det hverken kan ses eller lugtes. Selv den mindste lækage kan medføre alvorlige ulykker, så jo hurtigere og jo mere effektiv detektion, jo bedre.
De nuværende produkter til detektion af gaslækager er både upræcise, langsomme og bekostelige. De består typisk af en regulator med et integreret manometer. Trods deres lave effektivitet, har de været markedsdominerende i flere årtier. IGT havde derfor et mål om at disrupte markedet – herunder især det asiatiske marked – med et nyt revolutionerende produkt. Produktet skulle være højest konkurrencedygtigt, både når det kom til funktion, kvalitet og pris.
Samarbejdet gik fra idégenerering til udvikling af koncept, analysering, detaljering og konstruktion. Den primære driver for projektet var at udvikle en løsning, der hurtigt og effektivt kunne detekte lækagen og samtidig sætte en ny standard for sikkerhed og brugervenlighed.
Udviklingen kulminerede i produktet GasOkay, som er en innovativ, højpræcisions løsning til hurtig og effektiv detektion af selv de mindste lækager. Selve princippet bag produktets teknologi er ganske simpel, men produktets effektivitet og præcision er betragteligt forbedret i forhold til de nuværende løsninger.
For at øge fleksibiliteten og brugervenligheden af produktet kan det påsættes både gasslange, gasregulator og gasapparat. Dertil har produktet en LED indikator, som gør det muligt at se testresultatet i mørke.
For at teste om der er lækage, trykkes der blot en enkelt gang på produktet, hvor efter resultatet ses øjeblikkeligt. Modsat manomentre, som kun kan detekte om der er lækage eller ej, kan GasOkay også indikere hvor lækagen er. Hvis lækagen detektes på venstre side af GasOkay, vil vandstanden i venstre kammer stige og der vil komme bobler. Dertil kan produtet også tydeligt indikere, hvis der er overtryk i regulatoren.
Med en øget brugervenlighed og et innovativt og særpræget design, viser GasOkay tydeligt hvor fordelagtig løsningen er, når det kommer til detektering af gas. Barren for sikkerhed og brugervenlighed er rykket væsentligt på såvel et europæisk plan som på et internationalt plan.