Forbedret luftflow og stor brugervenlighed giver store besparelser hos Minkpapirs kunder

Når minkskind skal tørres for f.eks. at kunne bruges i modebranchen, er det bestemt ikke lige meget, hvordan luften bliver fordelt og hvor længe tørringsprocessen varer.

Det var derfor netop optimering af tørringsprocessen, som var i fokus i samarbejdet mellem Dansk Minkpapir og Artlinco og resultatet er banebrydende på markedet.

Kunde
Minkpapir A/S

 

Ydelser
Formgivning, produktionsoptimering, kostoptimering, airflow design, leverandørdialog,

 

minkpapir.dk

Minkpapir product example 6

Opgave

Med ønsket om et redesign af Dansk Minkpapirs daværende tørrestation, kontaktede de Artlinco for at få assistance og et andet perspektiv på opgaven.

Udfordringen var at få ændret luftflowet i tørrestationen og dermed opnå en mere ensartet tørring af minkskindene.

Dette ville løse problemet med, at skindene længst væk fra lufttilgangen tørrede meget langsommere end skindene tættest på.

Der skulle derfor udvikles et nyt produkt, der sikrede en øget luftgennemstrømning og som samtidig var nem at håndtere for brugeren.

Indsigt

For at få et fuldendt indblik i, hvordan minkskindene tørrer bedst muligt, blev der udarbejdet en flowanalyse, som synliggjorde forbedringerne i den nye tørrestation.

Artlincos erfaring med emner i plast, udmundede også i en undersøgelse af, hvordan plast kunne være et bedre alternativ til nogle af metaldelene på tørrestationen, hvilket fordelagtigt blev inkorporeret i løsningen.

Minkpapir product 3
Ved at optimere konstruktion og airflow opnåes op til 33% hurtigere tørretid, og det mere ensformige airflow giver bedre skindkvalitet og dermed bedre indtjening for minkavleren
Minkpapir product 2

Løsning

Samarbejdet resulterede i Dansk Minkpapirs nye tørrestation, der med indbyggede blæsere giver et optimalt luftflow igennem hele systemet og ud til hvert enkelt minkskind. Dette betyder en effektiv tørreproces, der tager 50% af tiden, i forhold til den tidligere løsning.

Desuden er stationen modulopbygget, hvilket betyder at den passer bedre til de forskellige kunders individuelle ønsker og giver plads til senere opgraderinger og udbygninger.

I designprocessen er der også tænkt på, at tørresystemet kan stilles op i forskellige positioner og dermed monteres og tilpasses forskellige tørrerum samt konfigureres til forskellige lufttilgange.

Vi er også stolte over resultatet af adgangsdøren for enden af tørrestationen. Denne kan nemt og hurtigt tages af og på ved hjælp af en magnetløsning. Med disse forandringer, et lavere støjniveau og et helt nyt udtryk, er tørrestationen den moderne løsning til tørring af minkskind.

Skal vi
hjælpe dig?

Søren Xerxes Frahm
Founder & CEO
sxf@artlinco.com
Tlf. +45 40 61 80 36