Neets kontaktede Artlinco med et ønske om at få designet et nyt AV-panel. De skulle gå fra et analog display til digitalt, intuitivt display og panel.
Displayet skulle kunne konfigureres, så det blev muligt at tilpasse ikonerne efter behov. Artlinco skulle derfor stå for at designe panel, skærm og ikoner, og få det integreret samt skabe et let og elegant design.
Med det nye design skulle det intuitive og logiske stå helt i front, så panelet var nemt at bruge.
Derfor blev fokus på, at panelets design skulle understrege, hvordan og hvor brugeren skulle trykke for de ønskede funktioner.
I dag kræver møderum mange forskellige AV-enheder, som helst skal kunne styres et sted fra, så tiden bruges effektivt. Neets ønskede at gøre deres daværende panel endnu mere brugervenligt og gå fra analog label til en E-ink skærm.
E-ink skærmen skulle integreres i panelet, og opgaven var at nydesigne panel og skærm, så det passede til det moderne møderum og var intuitivt at bruge.
3D-print var en stor del af udviklingsprocessen, hvor flere forskellige prototyper på panelet blev printet. Det gav mulighed for visuelt og taktilt at se og opleve, hvordan størrelse, knapper og panel fungerede i sammenhæng.
Designet skulle afspejle dansk finesse og have et minimalistisk udtryk.
Ud fra indsigt omkring brugeradfærden med av-paneler, skulle det gøres tydeligt for brugeren, at det ikke var selve E-ink displayet, der skulle trykkes på. De fleste er vant til touchscreens, og denne viden skulle medtages i designet af selve panelet.
Ligeledes skulle der tages højde for de tekniske udfordringer, hvor design i denne størrelsorden fik betydning for hver eneste millimeter af panelet.
På baggrund af test og vurdering af prototyper, 3D design og tekniske specifikationer blev Neets’ Control Uniform skabt.
Knapperne i panelet peger skråt ned mod ikonet, fordi det skulle understøtte sammenhæng imellem knap og ikon. Ligeledes sørger den smalle lys-indikator for at fjerne tvivl om, hvor den egentlige betjening finder sted.
En mini-USB port i bunden af panelet gør det muligt at ændre ikonerne og lave sin egen konfigurering. Derfor skaber det stor fleksibilitet alt efter hvilket udstyr, der skal tilkobles og styres via kontrolenheden.
Uniform panelet er let at vægmontere, og det er muligt at tilslutte og styre mange enheder, som f.eks. lys, skærm, lyd og projector. Let i udtrykket – let at betjene.
Uniform tog prisen som ‘Best New Control System 2019’ ved ISE 2019 af rAVe [Publications].