Tiden er dyrebar for alle virksomheder og kan virke som en barriere i sig selv. En barriere for at starte et udviklingsprojekt, fordi der ligger en frygt for, at det tager for meget tid og ressourcer. Men innovation behøver ikke altid være bundet i langvarige forløb, der trække alle ressourcer ud af det daglige arbejde. Det kan være en fordel med korte innovationsforløb, der dog kræver ekstra struktur og effektivitet.

Vi har arbejdet med projekter, der har varet op til 2 år, men har også mange korte innovationsprojekter med vores kunder. Når et innovationsprojekt foregår, som det vi kalder et Sprint, er hastigheden afgørende. Vi har erfaret, at korte innovationsforløb har været efterspurgte, fordi det giver mulighed for at udvikle et produkt eller en service på kort tid. Men et Sprint kan også være kickstarter til et større projekt, hvor Sprintet bliver fundamentet for alt kommende arbejde og sørger for retning og et valideret beslutningsgrundlag.

Alle innovationsprojekter er forskellige, og derfor vil der være forskellige udfordringer. Men vi har set 7 træk, som ofte går igen, og som er ødelæggende for et innovationsprojekt – kort som langt.

Manglende struktur kan afspore selv den største organisation. Struktur er nødvendigt i alt arbejde, men det handler mere om, hvilken grad af struktur, der er påkrævet. Der findes ingen opskrift på, hvor meget struktur der skal til i et innovationsprojekt. Men et designbrief og en business case udgør et godt grundlag for at strukturere processen og holde øje med effekten af arbejdet.

Designbriefet definerer behov, krav og målsætninger for produktet eller servicen. Det konkretiserer opgaven og sørger for, at der er retning på udviklingen og formen. Det er en guideline, der selvfølgelig kan afviges fra, hvis man undervejs finder ud af, at der skal foretages rettelser. Men skitseringen hjælper både designere/udviklere og kunden med at afstemme forventninger og forhåbentlig undgå misforståelser eller urealistiske forventninger.

De fleste ting bliver svagere eller fungerer ikke, når de tages ud af kontekst. Sådan er det også med ideer. De lever ikke et i vakuum, og en idé vil altid få indflydelse på noget andet i projektet eller organisationen. Derfor må I undersøge jeres ideer med kritiske øjne og spankulere 360 grader rundt om dem. Hvis det er svært at se ideerne med nye øjne, eller hvis I har tendens til at falde tilbage i vante tilgange, er det værd at få nogen udefrakommende ind i projektet. Med udefrakommende sparringspartnere kan I få nye ideer, opdage vaner der modarbejder jeres projekt eller hvor kommunikationen slår fejl.

Uanset om der er brugt for mange penge eller for meget tid, så er begge dræbere for et innovationsprojekt. Enten betyder det, at I fra start har budgetteret urealistisk, eller også er det fordi, I har arbejdet for ustruktureret og manglet kommunikation, lavet for mange fejl eller gentagelser. Fejl kommer ingen uden om, og de er til for at blive klogere.

 ”Et menneske burde aldrig skamme sig over, at han har taget fejl. Det er jo blot med andre ord at sige, at man er klogere i dag end i går.” Jonathan Swift

Hvis man lærer af sine fejl, gentager man dem forhåbentlig ikke (for mange gange). Det vil sige, at jeres virksomhed, team og dig selv skal have en selvevaluerende tilgang. Når I tør evaluere jer selv og se på, hvad der kunne være gjort anderledes, så er det første skridt til at blive dygtigere. Og hermed forhåbentlig også undgå overskridelser, på budgettet og tidsplanen, fremadrettet.

Selvom det lyder nemt, så kan det være noget at puslespil at få samlet alle beslutningstagere og få kalendere synkroniseret. I første omgang handler det også om at identificere, hvem der overhovedet er beslutningstagere. Men om projektet flyder, og om der handles på beslutninger, er ikke kun afhængig af beslutningstagere. Så derfor er der samtidig også vigtig at identificere de personer og gatekeepers, der besidder viden, der kan gøre innovationsprojektet til en succes. Husk at Niels nede på lageret måske har en større rolle, end først antaget. Måske kender han alt til daglig drift, økonomi og arbejdsgange og kan derfor være vigtig, når beslutninger skal tages.

Daglig drift er uomgængeligt men også nødvendigt. Men hvis det tager så meget tid, at der ikke længere er plads til de innovationsprojekter I igangsætter, så skal I tage et kig på daglig struktur og arbejdsgange. Måske kan I være bedre til at planlægge, tydeliggøre aftaler, gøre møderne mere effektive og korte eller fordele opgaverne anderledes etc.

Når dagligdagen går med driftsopgaver, kan det være svært at finde tiden til at fordybe sig i et innovationsprojekt. Resultaterne kommer ikke med det samme, processen kan være lang – så det er en beslutning I skal træffe og prioritere. Gør op med jer selv, hvilken kapacitet I har til at tænke udvikling og optimering ind i dagligdagen. Og måske et endnu vigtigere spørgsmål; hvad sker der, hvis I ikke tænker udvikling og optimering ind?

En business case begrunder, hvorfor projektet overhovedet startes op, og hvorledes det er levedygtigt. Men det er i sig selv ikke godt nok blot at konstatere dette, for det skal bygge på konkrete tal, beregninger, gevinst, risici osv. Med andre ord, skal det gøres synligt og gennemsigtet for alle involverede i projekt, hvilke risici der er i forhold til mulig ROI.

Selv med planer og struktur skal I forberede jer på, at der alligevel kommer bump og blindgyder. Lav strategier for at løse det og inddrag folk, der har kompetencer til at løse det. Business casen er et dynamisk ledelsesværktøj til at holde øje med, hvordan forandringerne implementeres, og om den beskrevne gevinst realiseres. Ved at bruge business casen på denne måde, et det også muligt at foretage ændringer i rette tid.

I bund og grund kan det forsimples til ”hvad skal jeg investere, hvad er oddsene for succes, og hvornår får jeg mit afkast?”

Tålmodighed er en dyd, når det kommer til den indledende del, som omhandler indsigt. Uden indsigt har du ikke noget at basere dine løsninger på. Så bliver løsninger lavet ud fra formodninger, og ikke egentlig indsigt. Dette arbejde dykker ned i områderne omkring kunde, bruger, marked, produktion etc. Alt det, der skal afgøre, i hvilken retning I skal arbejde, fordi I systematisk har indsamlet relevant viden. Det er viden om konkurrenter, produktionsmetoder, forbehold, ønsker etc. Mange kan have tildens til at ville springe denne del over, fordi det koster tid og penge. Men formodninger kan i dette tilfælde være farlige og sende dit projekt i den helt forkerte retning.

Guldet ligger gemt i dine forberedelser. Måske virker det selvindlysende, men det sker ofte at forberedelserne bliver halve i iveren på at komme i gang med et projekt. Innovation kræver tankeeksperimenter, kreativitet og abstraktion – ligeså meget som det kræver forberedelser og struktur. Det kræver, at forberedelserne er så gode, at der kan laves effekt- og resultatmålinger samt korrigeres i rette tid. Kun med stærk kommunikation og planlægning kan I opdage, når planerne smuldrer og kører af sporet. Uden forberedelser står I med et kort uden optegnelser, hvor I navigerer ud fra fornemmelser og risikerer at fare vild og gå i ring.