AUTOP STENHOJ og Artlinco arbejdede sammen for at virkeliggøre ønsket om at redesigne et lygteindstillingsapparat, der passer til det moderne bilværksted samt den bevidste mekaniker og kunde.
Første skridt var at få mere indsigt i, hvad der manglede ved nuværende lygteindstillingsapparater ud fra mekanikernes perspektiv.
Det var essentielt at konceptet mundede ud i et stærkt udtryk og design, men ikke gik kompromis med funktioner og brugervenlighed.
I designet skulle der arbejdes uden om de pains, som var tydeliggjorte på baggrund af analyse af kundedata, som AUTOP STENHOJ havde indsamlet.
Opgaven var at re-designe lygteindstillingsapparatets udtryk, som let skulle kunne integreres med nye tekniske komponenter og funktioner og have et moderne design.
AUTOP STENHOJs vision var at udvikle et både stilfuldt og præcist apparat, som kunne hjælpe med indstillingen af alle slags lys under serviceeftersyn. Således at indstillingerne både levede op til retningslinjerne og gjorde det mere sikkert for billisterne.
Da der er mange opgaver og et højt tempo på værksteder, var der ligeledes vigtigt, at apparatet var let at betjene og ergonomisk korrekt. Ikke mindst var det vigtigt, at apparatet kunne opdateres og følge med nye lystyper.
Inden design- og udviklingsprocessen gik i gang, indsamlede AUTOP STENHOJ viden om, hvilke udfordringer et lygteindstillingsapparat kunne medføre, og hvordan det kunne tages højde for dette. På baggrund af denne viden kunne det nye design tage sin start.
Ud fra denne indsigt blev der fokus på følgende, som redesignet skulle tage hensyn til: moderne look, nem betjening, mulighed for opdateringer, lang batterilevetid, kompensering for gulv-ujævnheder samt stor præcision.
Redesignet af Lightmaster MC17 blev en løsning, der udtrykker robusthed og stil. Den rummer moderne software, har stor præcision og intuitiv brugerflade.
Lightmaster MC17 kan anvendes på ikke-kalibrerede områder, idet apparatet kan kompensere for ujævnt værkstedsgulv. Mekanikeren kan læse op til 4 zoner med hver 10 forskellige bagakselzoner ind i apparatet; f.eks. med arbejde med en kørebaneløfter eller normale gulvforhold.
Mekanikeren kan arbejde med CMOS kamerateknik, ikke kun på personvogne men også på vare- og lastvogne. Apparatet betjenes med et 7 tommer touch screeen display.
Fresnel-linsens store overflade gør positionering af apparatet nem og hurtig, ligeledes indstilling af laserviseren.
Strømforsyningen til Lightmaster MC17 er kabelfri. Softwaren kan til hver en tid opdateres med et USB-stik, betydende at apparatet er fremtidssikret, da der er taget højde for større ændringer og nye lystyper.
Lightmaster MC17 kan både monteres med gummihjul eller et skinnesystem, som gør det nemt at vælge den løsning, der passer bedst til det enkelte værksted.